Ny sekretariatsleder i Odense Klimapartnerskab
Signe Vestergaard Bansø er ny konstitueret sekretariatsleder i Odense Klimapartnerskab
Odense Klimapartnerskabs sekretariat har fået ny konstitueret sekretariatsleder
Signe Vestergaard Bansø har overtaget ledelsen af sekretariatet og dermed den daglige ledelse af foreningen Odense Klimapartnerskab.
Signe har tidligere været projektleder i partnerskabet, så hun er et kendt ansigt for mange medlemmer og samarbejdspartnere.
Signe siger om sin nye rolle:
- Jeg er rigtig glad for og stolt over at være blevet sekretariatsleder i Odense Klimapartnerskab. Odense Klimapartnerskab har i 2024 været inde i en rivende udvikling. Det har forøget sit medlemsantal markant, og partnerskabet står nu et rigtig godt sted. Vi er både klar til at modtage endnu flere medlemmer, som arbejder sammen om grøn omstilling. Og til at sætte nye initiativer i søen.
Jeg håber, at jeg fremover, sammen med alle vores gode samarbejdspartnere, kan gøre partnerskabet endnu stærkere. Og at vi alle sammen - både virksomheder og borgere - kan være med til at mobilisere hele Odense og sørge for, at vores fremtid bliver mere grøn om klimavenlig.